Konferencer

Board Network – The Community afholder 3 årlige, lukkede medlemskonferencer samt Den Store Danske Bestyrelseskonference. Det er Danmarks største og absolut førende forum for erfarne bestyrelsesmedlemmer. Ved alle fire konferencer præsenterer vi nogle af landets – og verdens – suverænt dygtigste eksperter og mest erfarne bestyrelsesformænd som indlægsholdere. Medlemskab af The Community giver naturligvis adgang til alle 4 konferencer.

 

Grundet Covid-19 krisen udsættes vores konference den 2. juni 2020 til den 20. oktober 2020.

Vores arrangementskalender ser derfor ud som følger:

Board Network konference 2. sep

”Board Composition & Succession”

Onsdag den 2. september kl. 9.00 - 13.00

Temaet sætter fokus på bestyrelsens rolle i sin egen successionsplanlægning; et emne, som de fleste bestyrelser tilkendegiver, at de giver for lidt opmærksomhed. Hvordan sikres der både bredde, dybde og diversitet i kompetencerne; hvordan bruges den årlige bestyrelsesevaluering og kompetencemapping konkret, når bestyrelseskabalen skal lægges op for de(t) kommende år; hvordan samarbejder bestyrelsen med aktionærerne herom; og kan vi eventuelt lære noget af lande som Sverige og Norge, som benytter sig af eksterne nomineringsudvalg i stedet for de interne udvalg, vi kender i Danmark?

Tak til vores fantastiske panel fra både Danmark, Norge og Sverige for at komme og berette om deres førstehåndserfaringer!

Hør bl.a. indlæg fra:

  • Lene Skole (DK), CEO for Lundbeckfonden og best.medlem i bl.a. Ørsted, Tryg, Falck, Lundbeck og ALK-Abello
  • Bert Nordberg (SE), chair for Vestas og TDC og bestyrelsesmedlem i bl.a. Electrolux, SAAB, SCA og Essity
  • Bente Landsnes (NO), chair for NorQuant og best.medlem i bl.a. Danske Bank, NORBIT og Infront
  • Anders Schelde (DK), Chief Investment Officer i MP Pension
  • Lilian Mogensen (DK), chair for Mannaz og Rejsekort & Rejseplan og best.medlem i bl.a. LEMAN, Nine, CBS, Københavns Teater, Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer og Hans Knudsen Instituttet

Kontakt info@boardnetwork.dk eller Jakob Stengel på +45 21282882, såfremt du ønsker at deltage samt for mere information omkring medlemskab.

”Managing Legal & Reputational Risks for Boards”

Tirsdag den 20. oktober (rykket fra 2. juni)

– om det kraftigt øgede fokus på bestyrelsesansvar, herunder ikke blot de rent juridiske risici, som bestyrelserne skal håndtere, men også de omdømmemæssige udfordringer, som bestyrelsesarbejdet anno 2020 kan medføre. Endnu er der i Danmark relativt få sager om bestyrelsesansvar, som fører til egentligt erstatningsansvar, men hvordan bør ansvarlige bestyrelsesmedlemmer agere uden at blive ”håndsky” i forhold til risikoen for at få sit personlige brand eksponeret i en uheldig sammenhæng?

”Anchoring Strategy and Innovation at Board Level”

Torsdag den 26. november

– om bestyrelsernes ændrede fokus henover de seneste år; fra den traditionelle kontrolopgave til det mere proaktive, forretningsorienterede fokus på strategi innovation. Hvordan bidrager bestyrelsen optimalt uden at umyndiggøre direktion og den øvrige organisation, og hvilke arbejdsprocesser i bestyrelsen giver de bedste resultater?

Kontakt os

For mere information om medlemskab

E-mail: info@boardnetwork.dk 

Telefon: 2128 2882